Hvorfor skal man vælge en bogholder?

”Man skal bruge tiden på det man er bedst til som selvstændig”, er vist en godt brugt frase, men der er nu noget om snakken alligevel.

Som selvstændig brænder man for sit fag, mureren vil hellere være på pladsen og mure end at sidde foran computeren og betale regninger og bogføre periodens bilag. Det tager som oftest også meget tid – og den tid kan jo ikke faktureres videre til kunderne!

Dette er et gæsteindlæg skrevet af Majbrit Kilstofte fra Talknuseren, der som bogholder i Hedensted hjælper sine klienter med det økonomiske i deres virksomhed.

Vælger man i stedet en bogholder til at tage sig af det administrative, er der helt sikkert penge at spare i længden. Her og nu virker det nok som en ekstra omkostning at skulle finde en bogholder og overdrage den del til en udenforstående. Men bare tag det helt roligt, bogholderen har prøvet det før og er faktisk ret dygtigt til sit job – ligesom du er dygtig til dig job. Som alle andre selvstændige brænder en profesionel bogholder for sit fag og ved nok ikke så meget som skruer, søm, råvarer til restauranten eller hvordan man laver en bil; men de ved meget om tal og er dygtige til det.

Der er mange regler og love som skal overholdes i regnskab for både selvstændige og virksomheder og der kommer hele tiden ændringer som kan være vanskelige og langtrukne at være opdaterede på. For selvfølgelig skal man være opdateret indenfor sit eget felt, men når man også skal bruge tid på at være opdateret på regnskabsloven, kræver det yderligere tid. Ikke bare for den enkelte selvstændige, men for alle selvstændige, der ikke kan bruge sin tid på det de tjener penge på.

Så kan man jo bare lave sit regnskab om aftenen, der arbejder man jo alligevel ikke. Jo det gør man faktisk, for der skal laves tilbud, der skal planlægges næste dag, der skal ringes til kunder og så skal der laves regnskab og det til ud på natten. Hvis altså weekenden ikke tages i brug.

Det at hyre en freelance bogholder kan i sidste ende spare dig ikke bare tid men også penge og give dig muligheden for at udvikle din forretning. Tænk på det som at ansætte en kollega, der er ekspert på sit område – bare uden alle bindingerne og den faste løn.

Hvor meget du ønsker at overlade til bogholderen er helt op til dig. Nogle ønsker at overlade alt helt fra fremsendelse af tilbud til kunden til den endelige fakturering til kunden mens nogle ”nøjes” med selve bogføringen og tager sig selv at både betalinger og fakturering. Du skal som selvstændig finde ud af hvad der fungerer for dig og hvem du kan arbejde sammen med.

På samme måde som dine kunder kigger på forskellige forretninger, håndværkere, restauranter eller hvad de nu har brug for, se er det også en god ide for dig at kigge på forskellige bogholdere, inden du beslutter dig.

Som når vi vælger en håndværker er det ikke altid prisen der er vigtig. Det vigtigste er at du har tillid til bogholderen, for det er trods alt dine penge, det drejer sig om. De fleste bogholdere arbejder online, så det er ikke så vigtigt om du bor lige ved siden af bogholderen eller i den anden ende af landet. Hvis du ikke er så god til computeren og hellere vil aflevere dine bilag på papir til bogholderen, så er det nok lige så billigt at sende det med posten end at bruge tid og benzin på at kører forbi med bilagene, for hvis bogholderen skal hente bilag hos dig, så tager de timeløn for det.

I sidste ende skal du gøre det, du har det bedst med. Har du ikke længere overskud til at lave regnskabet derhjemme eller er du træt af revisorens høje regning, så er det måske på tide at finde en bogholder. Hvis du selv synes det går fint som det er nu, så bliv endelig ved med det, bare det føles rigtigt for dig – men det skader ikke at undersøge mulighederne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *