Ingen almindelige ordentlige mennesker ønsker at snyde i skat – vi vil gerne have styr på vores sager og betale den skat, vi er forpligtet til, når alle fradrag og andet er trukket fra, og vi lander på et korrekt niveau. Men det sker desværre alligevel, at SKAT mener, at vi enten har beregnet vores skat forkert, eller at vi måske endda har snydt i skat. Selvom det ikke er tilfældet, så kan SKAT godt komme til en afgørelse, som du ikke er enig i, og hvor du føler dig uretfærdigt behandlet.
SKATs afgørelser er ikke altid korrekte
Hvis du føler, at SKAT har behandlet dig uretfærdigt og fundet en forkert afgørelse i din sag, så skal du ikke bare bøje dig og betale det beløb, de forlanger, med det samme. Det er nemlig ikke altid, at SKAT kommer til de korrekte afgørelser, og derfor er det vigtigt, at du selv holder øje og undersøger sagen.
Det er nemlig muligt at fremlægge din sag for skatteankenævnet og også landsskatteretten. Disse to instanser kan se din skatteafgørelse efter og faktisk ende med at give dig ret. I dag er det sådan, at 40% af alle sagerne, der fremlægges for skatteankenævnet vindes af klager, og det tal ville muligvis være endnu højere, hvis flere blev repræsenteret af en skatteadvokat.
Derfor skal du ikke tro, at du nødvendigvis tager fejl, hvis du føler, at SKATS afgørelse ikke er rimelig. Der er en sandsynlighed for, at du har ret, for SKAT er ikke perfekte i deres afgørelser, selvom mange tror det.
Få hjælp af en skatteadvokat
Som skrevet ovenfor ville flere sandsynligvis vinde deres skatteankesager, hvis de fik professionel rådgivning og repræsentation af en skatteadvokat, der har styr på alle reglerne og kan fremlægge din sag på en helt anden måde, end du selv kan.
En skatteadvokat er normalt en meget dygtig og specialiseret advokat, der udelukkende arbejder med skatteretten og dens mange paragraffer. Du får altså en meget kompetent rådgiver, der kan hjælpe dig med at præsentere din sag bedst muligt, og dermed øge dine chancer for at få medhold. Hvis ikke de to instanser, der er beregnet til skatteklager, slår til, kan sagerne i visse tilfælde tages hele vejen til de almindelige domstole.
Kan det svare sig at klage?
Det er naturligvis altid en vurderingssag, om du ønsker at kæmpe tilbage mod SKATs afgørelse. Her bør du se på, hvor mange penge, du er blevet bedt om at betale til SKAT. Hvis der er tale om et lille beløb, kan det være, at du hellere bare vil betale det og så komme videre med dit liv.
Men hvis der er tale om et større beløb, eller du mener, at det er principielt vigtigt at få ret i din sag, så bør du køre sagen mod SKAT.
SKAT betaler faktisk også 100% af dine omkostninger, hvis du vinder sagen, og 50% hvis du taber. Så kontakt en af de dygtige skatteadvokater fra Hviid Advokater her og hør om dine muligheder.