Hvornår skal du vælge lån?
Mange tror at når man har skrevet under på købsaftalen, skal man også have finansieringen på plads. Intet er dog mere forkert.
Du kan vente meget længere end du ofte tror. Din bank eller kreditforening skal stille sikkerhed til sælgeren af huset, om at du betaler for det, til overtagelsesdagen. Men dette har intet med valg af lån eller kreditforening at gøre.
Du kan med andre ord godt få din egen bank til at stille sikkerhed, men vælge en anden bank/kreditforening, hvis de kan tilbyde noget bedre.
Du har i øvrigt typisk et par måneder til at gøre dette, så der er ingen grund til at forhaste sig.
Husk, når du først har valgt en bestemt kreditforening, er det svært at skifte igen, da der er store omkostninger forbundet hermed.
Hvad skal man være opmærksom på ved valg af kreditforening.
Du skal generelt være opmærksom på 2 ting.
1. Produktudbuddet
2. Prisen
Produktudbuddet
Produktudbuddet, kan måske lyde lidt mærkeligt, da alle kreditforeninger jo tilbyder realkreditlån. Men der er faktisk en række mindre forskelle, der kan vise sig at være afgørende.
Problemet er, at du som kunde kan have svært ved at holde dig helt opdateret på hvilke produkter de enkelte kreditforeninger har. Samtidig, vil din egen bank eller kreditforening næppe fortælle dig, hvis den konkurrerende bank eller kreditforening, har nogle egenskaber ved produktet, som du vil have mere glæde af.
Her vil jeg dog kort skitsere nogle af de forskelle der er lige nu, men de ændrer sig hele tiden:
• Ikke alle kreditforeninger tilbyder CITA baseret lån (ofte kaldet F-kort, Kort-Rente, eller Flex-Kort).
• Nogle kreditforeninger tilbyder Flex-lån, hvor man selv vælger en lidt højere ydelse, som så ikke stiger hvis renten stiger (her forlænges løbetiden i stedet for ydelsen).
• Fleksibel afdragsfrihed. Nogle steder kan du få afdragsfrihed som ”klippekort”, dvs. du kan vælge præcis hvilke måneder eller år du ønsker ikke at afdrag. Andre steder, SKAL du på forhånd vælge hvilke år du ønsker afdragsfriheden, som så heller ikke senere kan ændres.
Som det fremgår, er det jo ikke enorme forskelle. Men omvendt kan disse forskelle være det der afgør om lånet passer bedst til dig som kunde. –Og det er som sagt svært at skifte over, hvis du først har valgt forkert.
Prisen
Mange tror at identiske lån, koster præcis det samme. Det er dog ikke tilfældet. Der er ofte store prisforskelle, hvis man ser over flere år. Selvom 400 kr mere eller mindre hver måned måske ikke lyder af meget, bliver det til mange penge, når det er hver måned, de næste 30 år, du skal betale 400 for meget.
Sådan finder du det rigtige lån
Trods en bred vifte af onlineberegnere, er det dog ikke gjort muligt at sammenligne prisen mellem kreditforeningerne.
De har mange forskellige omkostninger, der bliver kaldt forskellige ting. Ønsker du en reel sammenligning, må du forvente at skulle bruge et par timer (eller 5!) på at dykke ned i prislisterne og stille det hele op i Excel.
Alternativt må du betale et af de firmaer der har specialiset sig i at sammenligne priser og forhold på realkreditlån.
Realkreditkonsulenten er et eksempel på sådan et firma. Ud over de tilbyder at rådgive om forskellene i lånetyper mv., samt at sammenligne prisen, har de også adgang til en række rabataftaler, som de giver videre til dig som kunde.
Det betyder at realkreditkonsulenten sikrer dig det billigste realkreditlån. De kan nemlig ikke selv beholde disse rabatter, da de er godkendt af Finanstilsynet, men vælger stadig at modtage dem og så blot give dem videre.
Du kan med andre ord være heldig at du både finder det billigste realkreditlån, samtidig med du får penge i hånden.